Om BL Gulve

Hos os er oprigtighed en mærkesag. Derfor får du altid kvalitetsarbejde – til tiden. Vi sætter en ære i tillid, genkendelighed og ordentlighed i alle vores projekter og med alle vores kunder.

Hos BL Gulve er vi stolte af vores håndværk, og vi bestræber os altid på at leve op til dine forventninger – og mere til.

Derfor skal du vælge BL Gulve

Gulve i høj kvalitet

Hos os får du en gulventreprenør, der er mere end bare en leverandør – vi er din samarbejdspartner. Vores opgaver spænder vidt og bredt inden for gulvbelægning og -behandling i alt fra private hjem, til erhvervsdomiciler og større byggeentrepriser. Uanset behovet og omfanget leverer vi altid et stykke arbejde, vi er stolte af. Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, og vi leverer altid til tiden.

Vi er med dig hele vejen – fra indledende snak og tilbud til udførsel og endeligt resultat. Under hele processen får du kompetent rådgivning om alt fra materialer og muligheder til alternative løsninger og efterfølgende vedligehold af gulve og gulvtæpper.

Vores historie

Mange års erfaring med gulve

BL Gulve blev stiftet som enkeltmandsvirksomhed i 1994 af Brian Landmose, og har siden vækstet og er i dag etableret som et ApS med et hold af uddannede og dedikerede medarbejdere. I 30 år har vi beskæftiget os med gulvbelægning i alle formater og for alle typer kunder i hele Danmark. Langt de fleste af vores kunder er virksomheder, tømrerfirmaer, entreprenører og ejendomsselskaber, men vi udfører også opgaver for privatkunder.

Har du brug for en kompetent gulventreprenør, er vi det rette match. Vores mange års erfaring med gulvbelægning i alle afskygninger gør, at vi altid kan finde den rette løsning for dit projekt.

Bæredygtighed i gulvbelastning

Vi stræber efter at være grønne

Hos BL Gulve ved vi, at fremtiden stiller krav til bæredygtighed og grønne løsninger. Det gælder også i gulvbranchen. I vores virksomhed er vi i gang med at tage grønne skridt i den rigtige retning, og derfor er vi løbende opmærksomme på, hvor vi kan vælge bæredygtige løsninger. Fos os betyder det blandt andet, at vi løbende udskifter vores benzin- og dieseldrevne firmabiler med el-biler.

Når det kan lade sig gøre, vælger vi elementer og løsninger, der understøtter den bæredygtige omstilling. Det indebærer for eksempel brugen af klisterbrikker fremfor lim under tæpper og tæppefliser, og materialeindkøb ad så få omgange som muligt, så fragtens CO2-aftryk mindskes mest muligt. Vi benytter så vidt muligt bæredygtige underleverandører til eksempelvis, når gammelt gulv, gulvbelægning, tæpper og tæppeaffald opsamles i containere og ’big bags’ til genbrug.